Velkommen til Assentoft Cykelmotion

 

 

Information

Om klubben

I Assentoft Cykelmotion er der muligheder for at dyrke cykelsporten på flere niveauer. Det er samtidig målsætningen, at der løbende skal være mulighed for, at deltage på fælles klubture og cykelløb.

 

 Læs Mere

 

Lokalt samarbejde

Jørgen schmidt

Cykel Hans

Anita Christensen

Vesterport Cykellager

F zone

 

 Læs Mere

Links

Galleri 1

Galleri 2

 

DMI 

Ruteplanner

Cybercycling.dk 

Cyclingworld.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Om Klubben

 

Klubben er stiftet i marts 2002. Den er en del af Sønderhald Idrætsforening og dermed tilsluttet idrættens hovedorganisationer DGI og DIF. Tillige er klubben medlem af DCU. Vi startede med ca. 20 medlemmer og ligger nu

på ca. 50 medlemmer fordelt på en aldersgruppe fra omkring de 20 år til 68 år. Dette styrker muligheden for opdeling

i flere hold hvis/når alle møder op. Det giver også en stor bredde. Der findes ofte sammen i grupper der kører og passer sammen. Det gælder for både racer og MTB. Sommer og vinter.

Du skal ikke holde dig tilbage for at kontakte os og køre med

Generalforsamling

Referat fra generalforsamling 14.marts 2010 klik her

 

Vedtægter for Assentoft Cykelmotion

 

 

§ 1. Tilhørsforhold & formål

 

Stk.1.                   Foreningen er hjemmehørende i Assentoft, Randers kommune og er optaget i Sønderhald Idræts Forening - SIF den 21. 03. 2002. Foreningens navn er Assentoft Cykelmotion. Foreningen er gennem SIF, tilsluttet idrættens hovedorganisationer DGI og DIF. Cykelklubben er medlem af DCU Motionssektion.

 

§ 2.                       Foreningens formål er, at øge interessen for motionscykling ved sportslige og selskabelige arrangementer.

 

§ 3.                       Foreningen drives for midler tilvejebragt med medlemskontingent, kommunale tilskud i henhold til gældende lovgivning og øvrige indtægter. Bestyrelsen indstiller kontingentet til godkendelse på generalforsamlingen for et år ad gangen. Regnskabsåret bestemmes af bestyrelsen.

Klubbens virksomhed gennemføres i og ud fra Assentoft hallerne i Assentoft.

§ 4.

Stk. 1.                  Som medlem kan optages personer, der har interesse for motionscykling.

 

Stk. 2.                  Passivt medlemskab kan opnås efter bestyrelsens bestemmelser.

§ 5.

Stk. 1.                  Indskud og kontingent fastsættes på den årlige generalforsamling.

 

Stk. 2.                  Kontingentet indbetales inden den 31. marts i regnskabsåret, der følger kalenderåret.

 

Stk. 3.                  Har et medlem ikke betalt kontingent, kan vedkommende slettes som medlem.

 

Stk. 4.                  Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

 

Stk. 5.                  Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden maj måned og indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel ved bekendtgørelse via klubbens hjemmeside, www.assentoftcykelmotion.dk eller ved skriftlig indvarsling direkte til medlemmerne.

                             Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen.

                             Vedtægtsændringer skal varsles i indkaldelsen til generalforsamlingen og skal senest 8 dage før generalforsamlingen være fremlagt hos formanden. Vedtægtsændringer skal vedtages på to på hinanden følgende generalforsamlinger, afholdt med mindst 14 dages mellemrum. På den første generalforsamling kræves tilslutning fra mindst 2/3 af fremmødte stemmeberettigede medlemmer.

                             Stemmeret har alle ordinære medlemmer, som har betalt kontingent indenfor frist fastsat af bestyrelsen. Passive medlemmer har ikke stemmeret. Stemmeafgivningen kan ske ved personligt fremmøde, eller ved skriftlig fuldmagt, som præsenteres ved generalforsamlingens begyndelse.

                             Afgørelse på generalforsamlinger træffes ved simpel stemmeflerhed og sker ved håndsoprækning medmindre 1 medlem eller dirigenten kræver skriftlig stemmeafgivning. Ved stemmelighed afgør formanden sagen.

                             Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller efter skriftlig begæring af mindst 1/3 af de stemmeberettigede medlemmer. I så tilfælde skal indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling ske senest 30 dage efter, at bestyrelsen har modtaget begæringen. Begæring skal indeholde forslag til dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling.

 

§ 6. Dagsordenen

 

                             Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

      1. Valg af dirigent og referent

      2. Formandens beretning

      3. Regnskabsaflæggelse og fastlæggelse af kontingent

      4. Beretning fra stående udvalg

      5. Behandling af indkomne forslag

      6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter

      7. Valg af formand

      8. Valg af revisorer og en revisorsuppleant

      9. Evt.

§ 7. Bestyrelsen

 

Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen efter følgende regler:

      1. Formand lige år

      2. Kasserer ulige år

      3. 1 bestyrelsesmedlem lige år

      4. 1 bestyrelsesmedlem lige år

      5. 1 bestyrelsesmedlem ulige år


Bestyrelsen konstituerer sig selv. Valgbar til bestyrelsen er ordinære medlemmer.

Bestyrelsen kan i løbet af et forenings år supplere sig efter behov. Kassereren kan ikke være på valg samme år som formanden. Suppleanterne vælges for et år ad gangen.

 

§ 8.                       Bestyrelsen fastlægger selv sin forretningsorden og tegner forening udadtil. Foreningen tegnes af formanden i forening med kassereren. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Bestyrelsen hæfter kun for foreningens formue. Bestyrelsen kan oprette og nedlægge stående udvalg.

                             Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, som udviser adfærd og optræden i åbenlys strid med forenings formål. Medlemmet kan forlange eksklusion prøvet på førstkommende ordinære generalforsamling. Bestyrelsen kan afvise anmodning om medlemskab.

 

§ 9.                      Opløsning af forening sker efter reglerne for vedtægtsændringer. I tilfælde af opløsning skal foreningens formue tilfalde Sønderhald Idræts forening med almennyttigt ungdomsarbejde som formål. Til at forestå afviklingen af foreningens aktiver nedsættes et udvalg bestående af SIF hovedformand og en repræsentant for den afgående bestyrelse eller SIF hovedkasser.


Således vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 28. marts 2010


   Forsiden

Copyright ® 2009 assentoftcykelmotion.dk